1. Installation

For at kunne skrive computerprogrammer i Python kræves en teksteditor til at oprette tekstfiler (fyldt med Python-kode).

For at kunne afvikle programmer skrevet i Python kræves en såkaldt Python-fortolker. Fortolkeren er et program som kan læse tekstfiler med Python-kode og udføre de handlinger koden beskriver.

Kombinationen af teksteditor og Python-fortolker, evt. andre nyttige værktøjer, kaldes et udviklingsmiljø eller et integreret udviklingsmiljø (engelsk: Integrated Development Environemnt, IDE) hvis tilpas mange værktøjer er kombineret i en brugergrænseflade.

Her gennemgås installation og opsætning af to forkellige udviklingsmiljøer:

  1. Den officielle Python-fortolker cPython og medfølgende integeret udviklingsmiljø IDLE:

    Installation af Python (og IDLE)

  2. Den oficielle Python-fortolker cPython med tredjeparts teksteditor/integreret udviklingsmiljø Atom.

    Installation af Atom

Begge opsætninger kræver man starter med Installation af Python (og IDLE).

Se også

Processing (Python Mode) er et komplet integeret udviklingsmiljø med fokus på at gøre programmeringsundervisning mere visuel/grafisk/kunstnerisk.

Du kan evt. erstatte kapitel Installation og Første Python-program og første fejl med Processing (Python Mode).

1.1. Installation af Python (og IDLE)

Python-fortolkeren findes i udgaver til på både Windows, macOS/OSX og Linux.

Vælg din platform og følg installationsinstruktionerne:

Windows

macOS og OS X

Linux

1.1.1. Windows

  1. Download Python 3.8.6: Windows x86-64 executable installer

  2. Åbn/kør installationsprogrammet python-3.8.6-amd64.exe.

    Vigtigt

    Sæt flueben ved valgmuligheden [ ] Add Python 3.8 to PATH.

    Tryk Install Now for at starte installationen.

    ../_images/install-python-windows-1.png
  3. Hvis Windows kommer med en UAC-dialog som denne vælges Yes eller Ja.

    ../_images/install-python-windows-2.png
  4. Installationsprogrammet intallerer nu Python-fortolkeren og andre hjælpeprogrammer.

    ../_images/install-python-windows-3.png
  5. Klik Close for at afslutte installationen.

    ../_images/install-python-windows-4.png
  6. Nu skal du vælge, om du vil gå igang med at skrive dit første program vha. IDLE-udviklingsmiljøet (som følger med cPython): Første program med IDLE.

    Eller om du vil installere og opsætte Atom udviklingsmiljøet: Installation af Atom.

    Du kommer hurtigst i gang med at skrive Python-kode ved at gå til Første program med IDLE. Til gengæld vil du på et senere tidspunkt formodentligt ønske at vende tilbage til afsnittet Installation af Atom.

1.1.2. macOS og OS X

  1. Download Python 3.8.6: macOS 64-bit installer (10.9+)

  2. Åbn/kør installationsprogrammet ved at dobbeltklikke på python-3.8.6-macosx10.9.pkg. Klik [Continue] for at komme videre med installationen.

  3. Klik [Continue] for at komme videre med installationen.

  4. Klik [Continue] for at komme videre med installationen.

  5. Klik [Agree] for at komme videre med installationen.

  6. Klik [Install] for at starte selve installationen.

  7. Måske beder macOS dig indtaste brugernav og password for at sikre sig du har ret til at installere programmer på computeren. Indtast det brugernavn og password du benytter til login ved opstart og klik [Install Software].

  8. Vent på installationsprocessen bliver færdig.

  9. Afslut installationen ved at klikke [Close].

  10. macOS foreslår dig at slette selve installationsfilen, dette kan du gøre ved at vælge [Move to Trash].

  11. Nu skal du vælge, om du vil gå igang med at skrive dit første program vha. IDLE-udviklingsmiljøet (som følger med cPython): Første program med IDLE.

    Eller om du vil installere og opsætte Atom udviklingsmiljøet: Installation af Atom.

    Du kommer hurtigst i gang med at skrive Python-kode ved at gå til Første program med IDLE. Til gengæld vil du på et senere tidspunkt formodentligt ønske at vende tilbage til afsnittet Installation af Atom.

1.1.3. Linux

Bemærk

Linux afsnittet antager et vist kendskab til brug af kommandolinjen, se evt. afsnittet Command line interface (CLI).

Der findes så mange forskellige distributioner (udgaver) af Linux, i så mange forskellige versioner, at installation af Python under Linux må gennemgås generelt og for udvalgte distributioner.

Generelt

Generelt kommer de fleste Linux distributioner (fra 2016 og frem) med Python 3.5 eller nyere præinstalleret.

Start med at undersøge hvilken version af Python du benytter med følgende kommando (fra en kommandolinje). Outputtet viser Python-fortolkerens vesionsnummer.

$ python -V
Python 3.6.5

Hvis din shell fortæller dig, at du kommandoen python ikke findes (command not found: python eller lign.), eller hvis den rapporterede version er 2.x.y kan du prøve kommandoen python3 -V i stedet for:

$ python3 -V
Python 3.7.4

Bogen her antager generelt du benytter verion 3.5 eller nyere, så hvis du har version 3.5.x, 3.6.x eller 3.7.x kan du gennemgå det meste af bogen uden at opgradere.

Dog kommer de fleste Linux distributioner desværre ikke med IDLE installeret. Du kan forsøge at starte IDLE med kommandoen idle eller idle3 eller ved søge efter programmet idle via din grafiske brugerflade.

Hvis IDLE ikke er installeret kan du enten forsøge at installere den via din distributions pakke-manager. eller gå videre til Installation af Atom og benytte Atom i stedet for IDLE.

Ubuntu

Ubuntu 16.04 indeholder Python 3.5.1, Ubuntu 18.04 Python 3.6.7, og Ubuntu 19.04 Python 3.7.3 (som kommandoen python3).

Ubuntu indeholder dog ikke teksteditoren/udviklingsmiljøet IDLE. Det kan installeres med følgende kommando:

$ sudo apt install idle3
<output skipped>
Do you want to continue? [Y/n] y
<output skipped>

Ubuntu indeholder heller ikke et grafikbibliotek kaldet tkinter som bruges af Python til forskellige grafiske opgaver. Det kan installeres med følgende kommando:

$ sudo apt install python3-tk
<output skipped>
Do you want to continue? [Y/n] y
<output skipped>

I Ubuntu 16.04 og 18.04 kan du installere nyere Python versioner på følgende:

  1. Tilføj en såkaldt såkaldt Personal Package Archive (PPA). Tryk [Enter] når du bliver spurgt om du vil fortsætte eller ej.

    $ sudo apt update
    $ sudo add-apt-repository ppa:deadsnakes/ppa
    <output skipped>
    press [ENTER] to continue or Ctrl-c to cancel adding it.
    <output skipped>
    
  2. Opdater Ubuntus pakkeliste:

    $ sudo apt update
    <output skipped>
    
  3. Installer f.eks. Python 3.7 med følgende kommando. Tryk y (for yes) efterfulgt af [Enter] når du bliver spurgt om du vil fortsætte.

    $ sudo apt install python3.7
    <output skipped>
    Do you want to continue? [Y/n] y
    <output skipped>
    

    sudo apt install python3.8 vil ligeledes installere Python 3.8 (pt. betaversion).

  4. Installer den tilsvarende version af idle med f.eks. sudo apt install idle-python3.8.

1.2. Installation af Atom

Atom er en multi-platform teksteditor med mulighed for installation af pakker/plugins til at udvide dens funktionalitet. Atom egner sig godt til at skrive Python kode.

Vælg din platform og følg installationsinstruktionerne:

Windows

macOS og OS X

Linux

Bemærk

Brug af Atom til afvikling/kørsel af Python-programmer kræver du har installeret en Python-fortolker, se Installation af Python (og IDLE).

Bemærk

Installationsinstruktionerne er skrevet da seneste version af Atom var 1.39.1.

Der er dog ingen umiddelbar grund til de ikke skulle gælde for fremtidige Atom versioner (1.40.0 osv.)

Du kan derfor også opleve, at der står Atom 1.39.1 på et screenshot, men teksten og din skærm viser et andet vesionsnummer.

1.2.1. Windows

  1. Download nyeste Atom installationsprogram fra https://atom.io (siden burde gerne forslå den korrekte version for Windows)

    Atom 1.39.1 Windows 64-bit direkte link

    Atom 1.39.1 Windows 32-bit direkte link

    Se afsnittet 32-bit eller 64-bit operativsystem hvis du er i tvivl om du skal vælge 32-bit eller 64-bit udgaven.

  2. Dobbeltklik på den downloadede installationsfil (AtomSetup-x64.exe eller AtomSetup.exe) for at starte installationen.

    Der er ingen mulighed for at tilpasse installationen, den går bare direkte i gang.

  3. Atom automatisk når installationen er udført.

    Gå videre til afsnittet Pakker til Atom for at få installeret udvidelsespakker til Atom.

1.2.2. macOS og OS X

  1. Download nyeste Atom installationsprogram fra https://atom.io (siden burde gerne forslå den korrekte version for Windows)

    Atom 1.39.1 macOS direkte link

    Find filen i Finder, højest sandsynligt under Overførsler (engelsk: Downloads).

  2. Afhængigt af din browser og opsætning vil du enten finde en zip-fil som skal pakkes ud eller en app-mappe:

    • atom-mac.zip (evt. uden .zip-endelsen)

      1. Dobbeltklik på zip-filen for at pakke den ud.

      2. Dobbeltklik på den resulterende Atom.app-mappe (evt. uden .app-endelsen) for at starte programmet.

    • Atom.app (evt. uden .app-endelsen)

      1. Dobbeltklik på den allerede udpakkede atom.app-mappe (evt. uden .app-endelsen) for at starte programmet.

  3. Da programmet Atom er downloadet fra en hjemmeside og ikke installeret via App Store, spørger macOS højest sandsynligt om du er sikker på du vil starte programmet.

    Vælg at åbne programmet ved at klikke [Åbn] (engelsk: [Open]) i dialogboksen.

  4. Gå videre til afsnittet Pakker til Atom for at få installeret udvidelsespakker til Atom.

1.2.3. Linux

Bemærk

Linux afsnittet antager et vist kendskab til brug af kommandolinjen, se evt. afsnittet Command line interface (CLI).

Der flere måder at installere Atom på i Linux.

  1. Følg Atoms egen installationsvejledning til brug af din Linux distributions pakkemanager: Installing Atom on Linux

  2. Download atom-amd64.tar.gz 1.39.1 (64-bit)

    Udpak arkivet og kør programmet atom fra den udpakkede mappe:

    $ tar zxvf atom-amd64.tar.gz
    $ cd atom-amd64/
    $ cd atom-1.39.1-amd64
    $ ./atom
    

    Denne metode er også dokumenteret i Atoms egen installationsvejledning her: Installing Atom - Portable Mode

Gå videre til afsnittet Pakker til Atom for at få installeret udvidelsespakker til Atom.

1.2.4. Pakker til Atom

Atom er som udgangspunkt en simpel teksteditor og dens avancerede funktionalitet kommer fra (udvidelses)pakker.

Atom kommer med en enkelt Python-relateret pakke prænstalleret, (language-python som giver Python syntax highlighting),dd men der skal installeres nogle flere pakker for at få Atom til bedre at understøtte Python-programmering.

Bemærk

Skærmbillederne viser Atom 1.39.1 i Ubuntu 18.04, men eneste forskel mellem Windows, Linux og macOS er dekorationen af vinduerne (udseende af kanter, skygger og knapper til at lukke, minimere og maksimere vinduer).

  1. Første gang du åbner Atom vises forskellige velkomstindhold.

    Fjern fluebenet ved Show Welcome Guide when opening Atom og luk fanebladene [Welcome] og [Welcome Guide].

  2. Fanebladet [Telemetry Consent] er nu åben. Her beder Atom om lov til at indsamle anonyme data omkring din brug af Atom.

    Vælg hvorvidt du ønsker at bidrage til Atom ved at dele dine brugsdata. Du kan læse her hvilke data der indsamles: https://atom.io/packages/metrics.

    Fanebladet lukker når du har foretaget en valg. Du kan altid ændre det senere.

  3. Brug nu genvejen ctrl+, (Windows og Linux) eller +, (macOS) til at åbne Atoms Settings (indstillinger).

    Under Settings vælges underpunktet + Install i venstre side.

    I inputfeltet i toppen af skærmen skrives navnet på den pakke der skal søges efter.

    Start med at søge efter autocomplete-python og tryk på [Install] når den er fundet.

  4. [Install]]-knappen blinker mens installationen står på.

  5. Pakken autocomplete-python åbner, når den er færdiginstalleret, et vindue som tilbyder at tilføje en ekstra service fra https://kite.com.

    Det anbefales at fravælge denne service ved at trykke Dismiss. Kite opsamler som standard en lang række data omkring din kode og brug af Atom. Noget af dataopsamlingen kan dog slås fra.

  6. Pakken autocomplete-python er nu færdiginstalleret, dette kan ses ved der vises en [Settings]-, [Uninstall]- og [Disable]-knap.

  7. Installer på samme følgende pakker:

    • atom-python-run

    • script

  8. Når du har installeret alle pakkerne (autocomplete-python, atom-python-run og script) bør de vises under Settings > Packages.

    Det er her du kan ændre pakkernes indstillinger, hvis du skulle få brug for det.

  9. Du er nu klar til at gå til afsnittet Første program med Atom.